International sportmarketing på LED-bander og storskærme

hummel

Animationer på LED-bander og storskærme er med til at kommunikere sponsorernes budskaber til næsten alle større sportsevents.

I efterhånden mange år, har vi været ansvarlige for produktionen af hummels sponsor-animationer til håndbold, fodbold og mange andre sportsgrene – både nationalt og internationalt. Det har været et spændende og givende samarbejde på tværs af landegrænser.

Udviklingen af sponsorkampagner og bandereklamer sammen med hovedkontoret i Aarhus er altid interessante kreative processer, og vi har lært mange vidunderlige mennesker at kende. Men vi er også i tæt kontakt med hummels lokale afdelinger verden rundt, når indholdet skal tilpasses til de lokale markeder.

At lave animationer, der promoverer hummels budskaber bedst muligt, er ikke kun en kreativ udfordring. Det er også en teknisk udfordring. Der findes utallige LED-bandesystemer, og hvert enkelt system kræver en ganske særlig opsætning for at kunne vise animationerne korrekt. De enkelte lande har også forskellige regler for, hvordan animationerne må bevæge sig. Vi har brugt årevis på at sætte os ind i de tekniske krav til bandereklamer og andre typer animationer, og vi er blandt de førende eksperter på området.

Vi har været rigtig glade for vores samarbejde med A Bigger Boat. Når man håndterer markedsføring og sponsoraftaler på tværs af kloden, er det essentielt med gode samarbejdspartnere, man kan stole på. Sådan én er A Bigger Boat. De leverer bare altid – også i de mest pressede situationer.Jonas Skovborg Johansen, Sponsorship Marketing Lead, hummel A/S

Andre cases