3D-animerede tv-reklamer for Ringkjøbing Landbobank
Jens ApS
Vi har produceret 6 anderledes bankreklamer, der får Ringkjøbing Landbobank til at skille sig ud, og samtidig præsenterer deres budskaber i en letforståelig og medrivende form.
Jens ApS er en erfaren samarbejdspartner, der har stået for Ringkjøbing Landbobanks Private Banking-reklamer i årevis. TV-reklamerne afvikles på TV2 News. Da de vises i fast rotation året igennem, kræver de fornyelse med jævne mellemrum. Vi tog med glæde imod tilbuddet om at være med til at skabe det nye udtryk i 2021.
Opgaven var at producere 6 animerede film, der visuelt skulle skille sig ud fra den øvrige reklameflade, inkorporere bankens grafiske linje og direkte understøtte 6 separate budskaber om private banking. Vi ville gerne kommunikere bankens budskaber på en ny måde. Det skulle være både opfindsomt og overraskende.
Ringkjøbing Landbobanks let genkendelige reklamefilm på TV2 Newz har i mange år været meget velfungerende. Konceptet er blevet fornyet med jævne mellemrum, og nu var tiden inde igen. Det lykkedes os at bevare genkendeligheden i det grønne, grafiske univers samtidig med, at vi fik et mere klart handlingsflow og nogle fine små pointer ind i filmene. Jeg har været meget tilfreds med samarbejdet.Jens Hansen, indehaver, Jens ApS
Sammen med Jens ApS udviklede vi et abstrakt grafisk univers med rod i virkelighedens og fysikkens love. Det var en spændende, kreativ udfordring, og resultatet blev 6 reklamefilm, der er meget genkendelige og helt forskellige fra andre pengeinstitutters kommunikation. A Bigger Boat har, udover idéudviklingen i samarbejde med Jens ApS, og Art Director Camilla Stokholm Rasmussen, stået for hele den tekniske produktion inklusiv 3D-animation, motion graphics og lyddesign.